Egon Schiele (1890 - 1918, Austria)
Egon Schiele var en østrigsk maler og protégé af Gustav Klimt. Schiele var en stor figurativ maler fra det tidlige 20. århundrede. Hans arbejde er kendt for dets intensitet og de mange portrætter kunstneren producerede gennem sit korte liv. De snoede kropsformer og de ekspressive penselstrøg kendetegner Schieles malerier og markerer ham som en tidlig eksponent for ekspressionismen.
I sine tidlige år var Schiele stærkt påvirket af Klimt og Kokoschka. Selvom Schieles tidligere værker, hovedsagligt mellem 1907 og 1909, indeholdte tydelige fællestræk med læremesteren Gustav Klimt, udviklede han efterhånden sin egen karakteristiske stil. I 1910 begyndte Schiele at eksperimentere meget med nøgenbilleder, og inden for et år havde han fundet sin personlige stil kendetegnet af mærkeligfarvede figurer og stærke seksuelle overtoner.
I efteråret 1918 nåede den spanske influenza-epedemi, der kostede mere end 20.000.000 menneskeliv i Europa, Schieles bosted Wien. Schieles kone Edith, som var gravid i sjette måned, bukkede under for sygdommen den 28. oktober 1918. Schiele døde blot tre dage efter sin kone. Han var 28 år gammel. I de tre dage mellem Ediths og Schieles død tegnede Schiele skitser af Edith, hvilke blev hans sidste værker.