Chen Yan (1974 - , Kina)
Chen Yan er gift med galleriejer og kunstlærer Li Ming, som vi også arbejder sammen med. Både Chen og Li er glade for lette og dekorative malerier, der bærer impressionistiske kendetegn, og det er netop fra impressionismen, at begge kunstnere har udviklet deres maleteknik. Chens største inspirationskilde er Claude Monet, men Chen har selv udviklet sine egne penselstrøg, der er en tand grovere end forbilledets. Dette giver en forholdsvis grov tekstur i maleriets overflade, hvilket vi synes giver en fin og balanceret kontrast til Chens valg af meget harmoniske og afdæmpede motivtyper. Chen Yans malerier bringer sommerfarver og livlige motiver ind i rummet, hvilket giver en fin stemning, der kan kompensere for de korte danske somre.