Jacques-Louis David (1748 - 1825, Paris)
Jacques-Louis David var en indflydelsesrig fransk nyklassicistisk maler, der anses for at have været den mest fremtrædende maler fra sin æra. I 1780erne markerede Jacques-Louis Davids kendte historiemalerier en forandring i sin tids trends inden for malerkunsten, der gik mere og mere væk fra den populære rokoko stils flygtige letfærdighed hen imod en klassisk nøjsomhed og strenghed, i tråd med det moralske klima i de sidste år af Frankrigs enevælde.
Jacques-Louis David blev senere en aktiv fortaler for den franske revolution og ven af Maximilien Robespierre (1758-1794) og fungerede reelt set som en slags "kunstdiktator" under Den Franske Republik (1792 - 1804). Fængslet efter sin ven Robespierres fald fra magten, rettede han sig efter sin løsladelse ind under Napoleon I's nye politiske regime. Det var på dette tidspunkt, at han udviklede sin såkaldte "kejserstil", kendt for sin brug af varme venetianske farver. Efter Napoleons fald fra magten og Bourbons genoplivelse, flygtede Jacques-Louis David til det dengang hollandske Bruxelles, hvor han forblev indtil sin død i 1825. Han blev 77 år.
David havde igennem sit liv et enorm antal elever, hvilket gør ham til den stærkeste indflydelse i fransk kunst fra det tidlige 19. århundrede, især indenfor det akademiske salonmaleri.