Félix Edouard Vallotton var en schweizisk maler og grafiker forbundet med kunstnergruppen Les Nabis. Han blev født ind i en konservativ middelklasse familie i Lausanne, hvor han tog sin uddannelse i klassiske studier ved Collège Cantonal i 1882. Det samme år flyttede han til Paris for at studere kunst ved Jules Joseph Lefebvre Gustave Boulanger på Académie Julian. I Paris tilbragte Félix Vallotton mange timer i Louvre, hvor han beundrede værker af Holbein, Dürer og Ingres, hvilke ville forblive forbilleder for Vallotton gennem hele livet.

I 1892 blev Félix Vallotton tilknyttet Les Nabis, en gruppe af unge avantgarde kunstnere, der også omfattede vennerne Pierre Bonnard, Ker-Xavier Roussel, Maurice Denis og Édouard Vuillard. I sine sidste år koncentrerede Félix Vallotton sig især om stilleben malerier og sammensatte landskaber skabt i atelieret efter hukommelse og fantasi. Vallotton var altid en meget produktiv kunstner, og ved slutningen af ​​sit liv havde han afsluttet mere end 1700 malerier, omkring 200 tryk, flere hundrede tegninger og adskillige skulpturer.